Madlaboratorium

Madlaboratoriet er et spændende forslag til et virtuelt læringscenter, hvor man skal kunne få undervisning i madlavning. Madlaboratoriet vil være koblet op til landbrugets skole og flere københavnske restauranter, så man vil kunne tale direkte med specialister og kokke, som giver gode råd og vejledning til spændende retter. Alle vil kunne være med – børn, unge, voksne og ældre.

Madlaboratoriet vil også handle om at lære børn og unge om økologi og bæredygtighed – og om at økologiske varer ikke altid er bæredygtige, hvis de kommer fra den anden side af jorden.

Vi vil udforske:
– Hvordan vi får balance i CO2-regnskabet
– Hvor maden kommer fra
– Nye madvarer som insekter og margueritter
– Hvordan man laver bedstemors gode gammeldags sovs
– Det gamle gastronomiske håndværk

Vi vil holde kurser:
– I nye typer af madvarer
– I sund mad til sygemeldte
– For ældre mænd, der ikke har lavet mad før
– Og laver mad til unge mennesker med børn

Vil du være med til at skabe Madlaboratoriet? Så skal du sende en mail til Stine Jylov på stine.jylov@odder.dk eller tilmelde dig her.