Tak er blot et fattigt ord …

… men det er ikke desto mindre et gigantisk et af slagsen til alle de Odder-borgere, der havde modet og viljen til at tage med på vores rumrejse for at udvikle de resterende rum i VitaPark.

Alle har bidraget med engagement, spænding, nysgerrighed, glæde, men også forståelig skuffelse, da det stod klart, at det ikke blev lige præcis deres idé, der blev den nye bærende identitet for de rum, vi skal udvikle i VitaPark.

Alligevel har man kunnet ryste det af sig og har stået loyalt skulder ved skulder ved Hospitarium, som endte med at blive rumrejsens endeplanet. En planet, der vil komme til at skinne over alle andre planeter som et innovativt, bæredygtigt fællesskab.

Nu skal Hospitarium føres ud i livet, så det kan stråle – også langt væk – som et lysende eksempel på alt det, vi kan opnå i fællesskab, når vi med anerkendelse, generøsitet og nysgerrighed rummer hinanden – uanset baggrund.

Tusind tak til alle, der var med på rejsen!