Alle krøllede hjerner skal i spil

I alt 16 scenarier for VitaPark skal nu koges ned til én fælles idé, som skal være kommunens vartegn.

Ølbrygning, streetfood, teater, turisme, sundhedsbibliotek, legeplads, udefitness. Vi kunne blive ved. I alt 16 forskellige scenarier er resultatet af den seneste workshop i VitaParks samskabelsesproces.

Blandt de 16 scenarier er der både noget, der rækker globalt og helt lokalt. Noget, der er dynamisk og helt fast. Noget, der favner bredt og fokuserer. Og noget helt klassisk og noget ganske retænkt.

Du kan se samtlige 16 scenarier her.

Næste skridt på vejen til at inddrage, udvikle og udvide VitaParks øvrige rum finder sted 24. maj.

Ud af de i alt 16 scenarier bliver kunsten at snævre det hele ned til én idé, der helst skal rumme lidt af det hele og alligevel være sin helt egen idé.

Har du ikke fået meldt dig på rejseholdet, skal du ikke fortvivle, for du kan stadig nå det.

Vi har brug for alle de krøllede hjerner, vi kan få fat i. Og måske er det lige præcist din krøllede hjerne, der kan være med til at sætte det sidste afgørende fingeraftryk på det, som fremover skal være Odder Kommunes fyrtårn.